Det er jo rigtigt at man til en demonstration kan “risikere” at gå sammen med nogle hvis holdninger man på mange punkter ikke kan dele. Og man kan dog være fælles om den samme parole. Det har jeg også oplevet.

Spørgsmålet er hvor grænsen går.

Med fælles ønske om en bydel fri for vold og hærværk – og et nyt hus til de unge,
Pernille

Jeg noterer mig med tilfredshed, at ingen af jer stiller spørgsmålstegn ved mine politiske holdninger vedr. Ungdomshuset. Den har nemlig også været stringent igennem hele forløbet (se fx: http://www.baldersf.dk/2006/10/27/opfordring-til-ungdomshuset/ )

Så jeres indspil går primært på min og SF’Kbh’s opbakning til denne demonstration imod vold. Som altid når man deltager i den slags orienterer man sig om de generelle paroler. Pressemeddelelsen som jeg citerer i mit indlæg indeholder intet som kunne forhindre mig i at bakke op. Den går udelukkende på en modstand mod vold og hærværk.

Alligevel bragte jeg også min egen, og SF-KBH’s forståelse af demoen, for at undgå misforståelser.

Jeg finder det evident, at flere dele af det politiske spektrum var repræsenteret ved borgerdemoen, herunder folk der både er imod vold og nyt ungdomshus – samt dem der ligesom mig er imod vold, men for et nyt ungdomshus. I den tid jeg var der inden jeg cyklede videre til andet møde, oplevede jeg en repræsentant for nabogruppen tale fint og lødigt, og han understregede samtidig at der var uenighed i gruppen om løsningen på konflikten, men at det var for komplekst til at blive rummet i demoen, som da blot gik på antivold, og ikke var aggressiv.

Jeg så også handouts med fraser på hvidt papir – herunder nogle jeg ikke selv ville stå med. Faktisk spurgte jeg taleren om hvem der stod for disse. Han fortalte at det var ukoordineret. Jeg forholder mig derfor stadig til parolegrundlaget i pressemeddelelsen.

Uden nogen sammenligning mellem sager eller mennesker, kommer jeg til at tænke på den kritik som Holger K. Nielsen i sin tid fik imod sig da han talte på Rådhuspladsen 7. august 2006 for de civile ofre i Libanon-konflikten. Han havde sagt at han ikke ville tale under Hizbollahflag, men gennemførte alligevel selvom enkelte personer stod med grønne Hizbollah-falg. Hans udgangspunkt var sagen – hvorfor skulle nogle få fundamentalister ødelægge dette.

Jeg finder ikke SF’s og mit ungdomshusbudskab specielt komplekst – og mener at det går fint i spænd med at tage afstand til vold. Det vil jeg til enhver tid benytte lejligheden til. Det finder jeg samtidig så demokratisk evident, at jeg er villig til at løbe den risiko, at nogen ikke ønsker at anerkende den pluralisme der kan være blandt en større gruppe mennesker til en demo. En pluralisme som alle dele af pressen nok ikke ønsker at skildre – konflikt mellem borgergrupper sælger flere aviser.

Men tak for indspillene, jeg forklarer gerne mine bevæggrunde.

Vh. Balder

Martin Stahl, Christian Bondorff, Anders Kristiansen og Pontoppidan som står bag denne demonstration er de samme som stod bag den massive kampagne mod ungdomshuset før rydningen deraf.
De ønskede huset ryddet og brugerene smidt lang pokker i vold.De ønskede allerede da en konfrontation.
Ovennævnte har løbende argumenteret mod fredelige løsninger med anvisning af et nyt Ungdomshus.
Senest har Stahl udtalt sig positivt om håndfaste beboere f.eks. rockerne i Jægersborggade i fht. balladen lørdag.
Stahl har taget afstand fra selvtægt men ytret forståelse for de der havde lysten.
Idag så vi så den “fredelige” gruppe af beboere fra Nørrebro med konsorter.

Hvem var det der optrådte aggressivt, truende og i enkelte tilfælde korporligt – det var ikke Ungdosmhusets støtter.

Så gode venner i SF I bør vælge jeres venner med lidt større omhu næste gang.

http://fritirak.blogspot.com/2007/09/hykleriske-naboer.html

Carsten Kofoed, Nørrebro