Det har atter engang været deprimerende at være vidne til diverse retspolitikeres utidige indblanding i en verserende retssag, der efter første byretsdom i Aalborg stadig var i ankefasen. Jeg taler om den ubehageligt bestialske drabssag, hvor den 16-årige Rasmus Popenda fra Aalborg blev dømt for dødsvold efter at have slået Henrik Bjerremand Kristensen ihjel.Nu mener jeg selv at der ligger nogle principielle aspekter i dommen, som gør det forståeligt at vicestatsadvokat Kirsten Dyrman fra statsadvokaturen for Nord- og Østjylland har valgt at anke.

Men jeg finder det beskæmmende at flere politikere med Peter Skaarup som den mest højtråbende, ikke kan undslå sig for at gå ind og love lovændringer baseret på en enkeltsag og desuden midt i en ankeperiode. Jeg tror der var blevet anket uagtet den utidige politiske indblanding, men det er alligevel ikke at foretrække at politikere blander sig på denne vis, og medvirker til at lægge pres på anklagemyndighed.

Kort sagt fortsætter den manglende respekt for adskillelsen mellem den dømmende og den lovgivende instans. Retsudvalgsformand Peter Skaarup har flere gange vist sig uværdig til sin post. Man må blot konstatere at han handler fuldt bevidst, og altså vægter populisme og medvirken til unuanceret strafbølge højere end den respekt for demokratiet og magtens tredeling som man burde kunne forvente. Dansk Folkeparti lever på at skabe utryghed hos folket, og kan man evt. vinde noget på det rejses der gerne mistillid til retssystemet.

Som SF’er fastholder jeg desuden, at: a) Straf er ikke at forveksle med hævn b) I Danmark lader vi domstolene dømme og Folketinget lovgive c) Hovedformålet med straf er at det skal virke efter hensigten, og her er det væsentligst at undgå fremtidige ofre.

Jeg syntes det er godt at dommernes formand Jørgen Lougart (Berlingske) nu kommer på banen og maner til besindighed blandt politikerne. Ligesom det er væsentligt at rejse tvivl om kendskabet til en sags nuancer. Kender politikerne fx. en sags fulde detaljer før de udtaler sig? Ikke nødvendigvis – og da slet ikke hvis detaljerne modarbejder den ønskede dagsorden. 

(Se desuden min tidligere kritik af Peter Skaarup: (PM) Peter Skaarup bør fyres eller selv trække sig som formand for retsudvalget